Gua Sha-terapi

Ved Gua Sha-terapi bliver der fjernet affaldsstoffer, gift, smerter og spænder ved at skrabe på huden med specielle Gua Sha-redskaber – i mit tilfælde kirurgisk stål.

Gua Sha-terapi på Frederiksberg

Kinesisk folkemedicin
Gua Sha er en flere tusind år gammel teknik, hvor man skraber på huden for at fjerne affaldsstoffer, gift, smerter og spændinger.

Gua Sha stammer fra Kina og er en væsentlig del af Traditionel Chinese Medicine. Derfor er der mange akupunktører, der også udfører behandlingen. Gua Sha er folkemedicin hos kineserne, og de bruger teknikken, når familiemedlemmer er ved at blive syge, f.eks. ved forkølelse og influenza.

Gua betyder “at skrabe”, og Sha betyder “røde pletter/rødmen”.

Det er en særdeles effektiv behandling, som giver øjeblikkelig effekt. Redskabet, man anvender til at skrabe, har en blød rund kant, f.eks. en porcelænsske. Mange bruger specielle Gua Sha-redskaber, som er lavet af f.eks. horn eller jadesten, som oftest bruges i ansigtet. Jeg bruger kirurgisk stål, som er lavet til Gua Sha-behandlinger.

Princippet bag teknikken er, at du gentagne gange skraber på et oliesmurt hudområde med et Gua Sha-redskab. Man skraber i meridianbanernes retning og anvender akupunkturpunkter. Gua Sha virker ved at fremme den vitale energi ”Qi”, stimulere blodcirkulationen samt fjerne stagneret blod og ophobninger. Når et område behandles ved gentagne ”skrab”, opstår der et vakuum, som gør, at toksisk væske trækkes ud til huden fra kroppens underliggende væv.

Nogle steder vil huden blive hurtigt rød, og ellers forsvinder farven igen lige efter. Men ofte vil der komme røde pletter (Sha) nogle af de steder, man skraber (Gua), og det er dér, problemområderne ligger. De røde pletter er et godt tegn og viser, at man har været inde og tage fat i selve problemet.

Denne toksiske væske ses som røde pletter (Sha) på huden efter en behandling. Jo mørkere pletterne er, jo mere gammelt stagneret blod har der været ved det område. De røde pletter forsvinder overraskende hurtigt inden for 2-4 dage.

  • Bihulebetændelse
  • Migræne
  • Muskelsmerter, brystsmerter og meget mere
  • Muse-arm, tennisalbue
  • Nedsat immunforsvar
  • Ledproblemer
  • Piskesmæld
  • Spændingshovedpine
  • Skulder- og rygsmerter
  • Stress
  • Svimmelhed

Da jeg skulle på kursus i cupping-terapi, var Gua Sha også en del af kurset. Jeg vidste ikke helt, hvad det var – jeg havde kun hørt om det. Læreren begyndte at fortælle lidt om behandlingsformen og fortalte, at man skulle skrabe på huden med en genstand for at få de her røde pletter frem. Jeg syntes, det lød underligt og lidt ulækkert måske, og havde egentlig ikke lyst til lære teknikken. Jeg tog mig dog sammen og fik prøvet behandlingen på egen hud, da vi skulle opdeles i grupper og afprøve på hinanden.

Og det var jeg glad for, jeg gjorde! Det føltes nemlig rigtig skønt! Jeg var lidt nervøs for, om det gjorde meget ondt, men til min overraskelse var det en behagelig følelse, selvom det godt kunne mærkes – men slet ikke så smertefuldt, som det ellers godt kan se ud. Behandlingen arbejdede godt i dybden og fjernede alle mine skulder-/nakkesmerter, som jeg har døjet med i mange år.

Jeg blev helt rød på øverste del af ryggen og lignede ellers én, der havde mødt et tæskehold. Men mærkerne forsvandt hurtigt sammen med de smerter, spændinger og ophobninger, der havde siddet der i så mange år – og efter kun en enkelt behandling, kunne jeg mærke en væsentlig forskel.

Efter at have mærket den store effekt, som denne teknik har, anvender jeg den ofte på mine egne klienter med stor succes.

Effektiv Gua Sha behandling på Frederiksberg

Hos CPH Muskelterapi tilbyder jeg professionel og målrettet Gua Sha behandling på Frederiksberg, hvor formålet er at skabe balance i kroppen og lindre både fysiske og energetiske spændinger. Gua Sha er en holistisk og kraftfuld teknik, der gennem skrab på huden stimulerer blodcirkulationen, frigør affaldsstoffer og løsner stagneret energi.
 
En Gua Sha behandling på Frederiksberg er ideel, hvis du døjer med muskelspændinger, hovedpine, stress eller tilbagevendende smerter i nakke og skuldre. Behandlingen tilpasses individuelt, og du vil opleve en kombination af velvære og effektiv udrensning, ofte med mærkbare resultater allerede efter første gang.

Gua Sha som en del af din sundhedsrutine

Flere klienter vælger i dag at integrere Gua Sha behandling på Frederiksberg som en fast del af deres sundheds- og selvplejerutine. Teknikken er særligt effektiv, når den anvendes regelmæssigt, da den hjælper kroppen med at opretholde flow og energi, samtidig med at den lindrer spændinger før de udvikler sig.
 
Ved at vælge Gua Sha behandling på Frederiksberg hos CPH Muskelterapi får du ikke blot en fysisk behandling, du får en helhedsorienteret oplevelse, hvor din krop og dit velbefindende er i fokus.
Book en tid i dag

Jeg udfører mange former for behandlinger, som du kan læse mere om her på hjemmesiden. Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål.

Bestil tid i dag hos CPH Muskelterapi ved at klikke på nedenstående link.