Cupping / kopsætning
Ved cupping benyttes undertryk med henblik på at bedre blodkredsløbet i huden, muskulaturen og i kroppens indre organer. Cupping kan hjælpe på bl.a. nakke- og skuldresmerter, smerter i led og lænd, muskelspændinger m.m.
Cupping på Frederiksberg
OBS! Jeg udfører IKKE bloodcupping.
Cupping – eller også kaldt kopsætning – er en alternativ medicinsk metode, som benytter undertryk med henblik på at bedre blodkredsløbet i huden, muskulaturen og i kroppens indre organer. Terapien går mange tusinder af år tilbage og bruges i dag mange steder rundt i verden og i Danmark, specielt hos de lægeeksamineret massører og akupunktører, da det er en del af TCM – den traditionelle kinesiske medicin og medianbaner. Som du måske har set i sommervarmen eller i træningscentrene, kan man tit se folk dukke op med sugemærker på ryggen eller på armene m.m. Cupping-terapien har fået et comeback og er blevet en meget populær terapiform.
Cupping kan have en effekt på en lang række lidelser, bl.a. nakke- og skuldersmerter, albueled, håndled, lændesmerter, smerter i led som knæ, hofter, ankler, muskelspændinger, væskeophobninger, vægtøgning, gigt, smerter og uro i benene, tunghed i kroppen, unaturlig træthed, eksem, psoriasis, hovedpine, migræne, dårligt immunforsvar, dårlig udrensning m.m.
Der findes overordnet to former for cupping, nemlig wet og dry cupping. Wet cupping, også kendt som blod cupping, er en metode, hvor der laves 1-3 små snit i huden, inden cuppen påsættes. Pga. undertrykket vil der komme blod ud i koppen. Denne behandlingsform er forbudt her i Danmark. Den behandlingsform, der benyttes herhjemme, er dry cupping. Inden for denne gren findes forskellige typer cupping.
De former, jeg bruger i min klinik, er:
- Moving cupping → hvor kopperne bevæges langs meridianer eller områder med spændinger.
- Still cupping → hvor kopperne placeres på forskellige akupunktur- eller smertepunkter på kroppen.
- Bringer ilt, blod og varme til det berørte område
- Frigiver gamle affaldsstoffer fra bindevævet, som fungerer som et depot for alle disse affaldsstoffer
- Stimulerer og styrker immunforsvaret
- Stimulerer væv og indre organer
- Øger blodgennemstrømningen i bindevæv, led, muskler og indre organers bindevæv
- Øger udrensning
Hvor jeg normalt med almindelig massage presser muskler og væv sammen, virker cupping helt modsat. Når man sætter koppen på kroppen, danner det et undertryk, der tvinger blodet ud i kapillærerne (blodårerne). Dette gør, at blodcirkulationen til et bestemt område stimuleres. Cupping afspænder og udrenser kroppens affaldsstoffer samt frigør muskelspændinger og bindevævet. I det sug, der kommer, når koppen sættes på huden, skabes der via undertrykket et vakuum. Det når helt ned i dybden af musklerne, de nærtliggende sener, og løsner selv meget gamle og fastsiddende affaldsstoffer og spændinger. Jeg bruger tit cupping i mine behandlinger, hvis der er en person, som ikke er vild med nåle. Så kan jeg sætte kopperne på medianbanerne/spændingerne, eventuelt på en tennis- eller golfalbue, en frossen skulder, som jeg ikke kan få lov til at komme til m.m.
Jeg presser ikke mine klienter ud i noget, de ikke har lyst til. Derfor er dialog med mine klienter noget af det vigtigste, så du som klient føler dig hørt, men også, så du får en behandling, der er tilpasset til dig – og du måske også kommer til at tage stilling til din krop på en anden måde end det, du gør i dag.
Bivirkninger ved cupping
Du vil få sugemærker fra kopperne ved en behandling. Om det er let røde eller mørkelilla afmærkninger, er forskelligt fra person til person. Mærkerne vil forsvinde efter 1-10 dage. Der kan opstå ømhed i kroppen, ligesom enhver form for massage. Da der bliver løsnet op i affaldsstofferne, kan man opleve svimmelhed, træthed og hovedpine (det sker sjældent), men det skal ses som et tegn på, at kroppen arbejder. HUSK at drikke masser af vand efter en behandling – lige meget hvilken behandlingsform, I får. I er i gang med en udrensningsproces.
Jeg bruger IKKE cupping i en behandling…
- Hvis du er bløder, eller du får blodfortyndende medicin, bruger jeg ikke cupping, da der laves blødning i underhuden.
- Hvis du er cancerpatienter, da kroppen ofte er meget skrøbelig.
- Hvis du er gravid.
- Hvis jeg bruger cupping, er det kun meget blid cupping, da det ikke er hensigtsmæssigst at sætte en gravid krop på overarbejde. Jeg bruger dog tit cupping over lænden ved fødselsmodning, da det kan afspænde en del, fordi maven presser fra den anden side.
- Hvis du er ammende, da affaldsstofferne kan udskilles i modermælken.
- Hvis du er en person, der behandles med binyrebarkhormon, da huden er tynd og sensitiv.
- Hvis du har hudforandringer, sår, eksemer, pga. infektionsrisiko.
Der kan være tilfælde, hvor jeg bruger cupping trods ovenstående grunde, men dette sker kun under specielle omstændigheder og ekstra opmærksomhed.
Book en tid i dag
Jeg udfører mange former for behandlinger, som du kan læse mere om her på hjemmesiden. Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål.
Bestil tid i dag hos CPH Muskelterapi ved at klikke på nedenstående link.